Vi bliver mere miljøbevidste, og derfor ændrer vores præferencer sig, også når det kommer til valget af armaturer. Her er, hvad vi typisk vil have, når vi vælger vandhaner til hjemmet.
Oras Optima berøringsfri armaturer kombinerer design med miljøvenlige funktioner.
63 procent af befolkningen i Norden betragter sig selv som værende meget miljøbevidste. Og det afspejles også i deres valg af vandhaner, viser en nylig undersøgelse foretaget af SynoInt for Oras Group*
Designet er ikke længere nok
Mere end halvdelen af danskerne siger, at vandbesparende funktioner er vigtige, når de vælger en vandhane til deres husstand. Med andre ord er design og udseende ikke længere nok. I dag forventer kunder produkter af høj kvalitet, holdbarhed og bæredygtighed.
-Forbrugernes bevidsthed om både vand- og energiforbrug er stigende. Derudover er det blevet nemmere at måle på vores eget forbrug i hjemmet. De to ting i kombination gør, at forventninger til produkterne og tjenesterne skærpes, siger Robin Kegö, porteføljechef hos Oras Group.
Kegö afslører samtidig den næste store lancering fra Oras, der kommer i starten af 2020.
-Vi udvikler konstant vores produkter for at finde nye måder at imødekomme kundernes behov. I begyndelsen af næste år lancerer vi Bluetooth-aktivering på alle vores berøringsfrie vandhaner. Den teknologi giver både en unik indsigt i vandforbruget på den enkelte hane – via en mobilapp, Oras App – og samtidig gør den det muligt at justere, hvor lang tid vandet skal løbe og hanens sensorfølsomhed, hvilket hjælper med at spare endnu mere vand og energi, siger Kegö.
Værdien af berøringsfrie vandhaner
En berøringsfri vandhane er det åbenlyse valg for miljøbevidste forbrugere. Det reducerer forbruget af vand og energi markant, da vandet har den rigtige temperatur fra start – og samtidig slukker automatisk. Men den berøringsfri-teknologi skal forklares, for at forbrugerne tager den til sig, ifølge Robin Kegö.
- Vi er nødt til at understrege fordelene ved berøringsfrie vandhaner, hvor vandbesparelse er en af mange. De fleste forbrugere kender automatiske vandhaner fra mange offentlige steder, men forbinder dem måske ikke med hjemmebrug. Vi er derfor nødt til at kommunikere om den ekstra værdi, som teknologien tilbyder. Og vi støder stadig på mange fordomme om berøringsfrie haner – eksempelvis at temperaturen ikke kan justeres, at designmulighederne er meget begrænsede eller priserne er ekstremt høje.
Oras Inspera: avancerede og bæredygtige funktioner pakket ind i moderne design
Forbrugerne behøver altså ikke gå på kompromis med designet for at skære ned på vand- og energiforbruget i husholdningen. Ved at vælge en berøringsfri vandhane som Oras Inspera og Oras Optima, der har et moderne udtryk og et lækkert design, er det nemt for forbrugerne at implementere bæredygtige løsninger i deres hjem.
Oras Electra er blandt Oras’ mest populære og alsidige produktserie af berøringsfrie vandhaner med modeller, der passer til offentlige steder såvel som private hjem. Desuden er de fleste vandhaner i standarddimensioner, hvilket gør det lige så nemt at installere en batteridrevet, berøringsfri vandhane som et manuelt armatur. Og batteriskifte er først relevant efter to-tre års brug. Til Oras’ berøringsfrie vandhaner med elektrisk tilslutning er der slet ikke behov for at skifte batterier.
Efterspørgsel efter holdbare og langsigtede løsninger
Et andet aspekt af at være miljøbevidst er at vægte produktkvaliteten højt. Over 60 procent af danskerne siger, at produktkvalitet, inklusive holdbarhed, er blandt de vigtigste faktorer, hvis man skal vælge en ny vandhane. Mange betragter produktets levetid som vigtig for det overordnede bæredygtighedsniveau.
Ifølge Robin Kegö har sanitetsbranchen en stor mulighed for at drive den bæredygtige dagsorden ved at levere holdbare og langsigtede løsninger til private hjem.
- I sanitetsbranchen bygger og udvikler vi rum til kommende generationer. Vi er ansvarlige for at bidrage til hele bygningen, men også for at påvirke hvordan hjemmet bruges i dagligdagen. Vi stræber altid efter at tilbyde langsigtede løsninger – af kvalitet og med lang holdbarhed, også når det kommer til tjenester. Vores produkter er designet til at være nemme at vedligeholde for at begrænse behovet for at udskifte det fulde produkt i tilfælde af funktionssvigt, siger Kegö.
Ved at tilbyde holdbare og tidløse produkter med en pålidelig teknologi sparer forbrugere både tid og penge.
- Vi får stadig kunder, der kontakter vores kundesupport for at få reservedele til 25 år gamle produkter. Det gør os glade!
Opsummering:
- I gennemsnit anser 63% af befolkningen i Norden sig selv for at være meget miljøbevidste, hvilket afspejler deres præferencer i valg af sanitetsartikler.
- At spare på vandet er den mest omkostningseffektive og miljøvenlige måde at spare på vores vandressourcer.
- At vælge en berøringsfri vandhane er en nem og effektiv måde at spare vand på i hverdagen.
- Undersøgelser viser, at berøringsfri vandhaner kan reducere vandspild med op til 50 procent.
- De fleste armaturer fra Oras har standarddimensioner, hvilket gør dem nemme at installere.
- Berøringsfrie armaturer gør bæredygtighed nemmere i hverdagen. Et langsigtet valg, der imødekommer den miljøbevidste forbrugers behov.
Ud over berøringsfrie vandhaner tilbyder Oras en række andre produkter, der understøtter en bæredygtig livsstil. Disse inkluderer Oras Vega med indbygget Eco-knap, der både begrænser vandtemperatur og vandstrøm, Oras Optima og Oras Nova brusebatterier med EcoFlow-kontrol, der begrænser vandgennemstrømningen, Oras Apollo øko-håndbrusere, hvor vandforbruget er begrænset til 7 l / minut, for at nævne nogle få.
* Onlineanalyse udført i maj 2019 af Syno International for Oras i Norge, Finland, Danmark og Sverige med 4117 respondenter.