Serie om sundhed og sikkerhed: Sådan forbedres hygiejnen i skoler

I forbindelse med, at skoler rundt i Europa forsøger at forbedre hygiejne og begrænse smitten, er der mange, som leder efter hurtige opgraderinger, der også har potentiale til at beskytte elever og personale på den lange bane. Se nogle af de bedste løsninger her.

I kølvandet på COVID-19-pandemien, hvor man frygtede, at skoler var ynglested for virussen, blev der gjort praktiske tiltag for at beskytte eleverne og personalet. Badeværelserne og overflader blev oftere gjort rene, og elever og personale blev anbefalet at vaske deres hænder konstant.

Selvom forskning fra New York Times i Storbritannien og USA i november 2020 viste, at genåbning af skoler ikke havde medført stigninger i smitte i lokalsamfundet, er der mange skoler i hele verden, som leder efter en måde at beskytte sig mod vira og bakterier på lang sigt, hvad end det er COVID-19, en fremtidig pandemi eller sæsoninfluenza.

”Jeg mener, at der er ret godt forskningsmæssigt belæg for at sige, at skoler kan åbne, hvis de har omfattende sikkerhedsplaner”, sagde Dr Michael Beach, der er seniorforsker ved Centres for Disease Control and Prevention til New York Times.

Men hvad omfatter sådanne sikkerhedsplaner? Vi ved alle nu, at WHO anser hyppig håndvask som den vigtigste handling, som skoleledere, lærere og personale kan opfordre til. En af de mange måder at undgå sygdom er ved at sørge for, at vi har rene hænder.

Udover hurtige praktiske foranstaltninger, man kan træffe – rengøring af overflader og håndvask – er der mange skoler, som laver små designændringer for at forbedre hygiejnen og reducere risikoen for smitte på den lange bane.

Lad os tage et kig på, hvilke ændringer der er tale om i skolerne.

Berøringsfri armaturer forbedrer håndhygiejnen markant sammenlignet med manuelle armaturer.

1. Fuldt automatiserede omgivelser

Skoler er ved at implementere berøringsfri løsninger for at reducere spredningen af skadelige mikrober yderligere. Hvorfor? Op til 80 % af de mest normale sygdomme videregives ved interaktion mennesker imellem eller ved at røre de samme overflader.

Badeværelser på skoler, som potentielt har den højeste koncentration af skadelige mikrober, er blevet et vigtigt fokuspunkt, hvad angår berøringsfri enheder; det omfatter berøringsfri toiletter, sæbe- og papirdispensere og selvfølgelig også berøringsfri armaturer.

En videnskabelig artikel i Canadian Journal of Microbiology har vist, at berøringsfri armaturer forbedrer håndhygiejnen betydeligt sammenlignet med manuelle armaturer. I undersøgelsen så man på tilstedeværelsen af bakterier og vira på to typer smarte berøringsfri armaturer sammenlignet med manuelle armaturer, og der blev fundet væsentlig mindre mikrobevækst på de smarte armaturer.

Et skift til berøringsfri armaturer til toiletterne er en relativt nem investering, som skolerne kan gøre nytte af på den korte bane. Det er en investering, som både kan hjælpe med at reducere spredningen af skadelige mikrober, og som også vil skære vandforbruget og energiregningerne ned på den lange bane. Og den indbyggede Bluetooth-teknologi gør det nemt at programmere automatiserede skyl, som kan forhindre ophobning af skadelige mikrober i vand, der er stillestående (hvilket er særligt brugbart, hvis der kommer fremtidige nedlukninger).

2. Brug af anti-mikrobielle materialer

Der er overflader overalt i fællesområder i skolebygninger – lige fra delte computere, diske, borde, døre og badeværelsesfaciliteter – som alle er potentielle kilder til spredning af mikrober.

I dag er der mange skoler, som benytter indendørsmaterialer og -armaturer, der er nemme at gøre rent, og som har anti-mikrobielle egenskaber (hvilket hindrer mikroorganismer i at udvikle sig).

Til døre – fx håndtag – bruges kobber og kobberlegeringer (som er metaller, ikke bare en overflade) i stigende grad på grund af deres evne til at ødelægge en bred vifte mikroorganismer. De er slidstærke og dræber bakterier døgnet rundt.

3.Ventilationsanlæg og udskiftning af vinduer

Hvis vi ser bort fra hyppig håndvask og rengøring af overflader, er det alment kendt, at frisk og ren luft har en stor påvirkning ift. at bremse spredningen af virussen.

Det betyder, at skoler er i gang med at modernisere deres ventilationsanlæg, så luften hurtigere bliver udskiftet og renset. Andre er ved at udskifte dårligt designede vinduer med sidehængte vinduer, der fanger og afleder vinde fra forskellige vinkler.

Jo mere verden lærer om COVID-19, jo klarere bliver det, at ændringerne i vores vaner og de steder, vi opholder os, er kommet for at blive. Indtil pandemien tager af, hvilket den forhåbentlig snart gør, vil automatiserede bygninger med god udluftning skabe et sikrere, sundere og mere behageligt indendørsmiljø.