<img src="https://eu.b2c.com/api/noscript-889u4fwugebdtmdc86k.gif">

Udviklingen af nye Oras-produkter er en indviklet og tidskrævende proces. Hos Oras går vi ikke på kompromis med design og funktionalitet, hvilket resulterer i en udfordrende og spændende designproces.

Med vores nyeste lancering, Oras Esteta Wellfit, udfordrede vi vores designpartner, det tyske designstudio NOA, og dets administrerende partner Michael Lammel til at skabe en bruseløsning baseret på teorien om kontrastterapi eller varmt- og koldtvandsbehandling. Kontrastterapi bruges i vid udstrækning til frigivelse af muskelspændinger og til restitution efter fysisk træning. Da det nye brusesystem skal anvendes i private hjem, var det også nødvendigt at indtænke daglige behov og æstetik for at opfylde forbrugernes forventninger.

Vi satte os ned sammen med Michael Lammel fra NOA for bedre at forstå processen, der førte til vores nye brusesystem Oras Esteta Wellfit.

-Hvad inspirerede dig, da du udviklede Oras Esteta Wellfitkonceptet?

Michael Lammel: Vores mål var at skabe et brusesystem, der var både æstetisk og funktionelt inspirerende. Udgangspunktet var selve brusebadet, som vi opfatter som et meget naturligt sted, hvor kroppen møder vandet. Du kan sige, at Oras Esteta designet er inspireret af selve vandet.

-Kan du beskrive processen, der førte til Oras Esteta Wellfit-designet?

Michael Lammel: Vi analyserer altid ændringer i samfundet, vi identificerer nye livsstilsformer og tager højde for den hurtige teknologiske udvikling. Oras Esteta Wellfit er baseret på den generelle velvære-tendens og folks ønske om at holde sig i form og være sunde. Det passer perfekt ind i NOA-filosofien, der er funderet på menneskers behov og ønsker. Vi forsøger at inspirere til fascinerende brugeroplevelser.

-Hvordan kom I på det endelige koncept?

Michael Lammel: Wellfit-konceptet blev ikke skabt tilfældigt. Det er baseret på en klar langsigtet brand- og produktstrategi defineret af Oras’ produkt- og marketingteam. Velvære er et af flere fokustemaer for Oras i de kommende år. En sund livsstil og en afbalanceret krop kræver nye funktioner på badeværelset.

-Hvilke æstetiske valg har I truffet og hvorfor?

Michael Lammel: Vi tog udgangspunkt i bølgeformen, som et definerende, ikonisk designelement. Vi ønskede at kombinere vandets naturlighed med den arkitektoniske præcision i det moderne badeværelse. Det arkitektoniske aspekt er repræsenteret af glashylden, som både er meget hygiejnisk og ser eksklusiv ud. Brugeren kan vælge mellem to farver, så det passer til deres individuelle badeværelse: En hvid version, perfekt til moderne lyse badeværelser og en mørkegrå glasversion, der fungerer bedst til mørkere og trendy badeværelser.

-Hvordan balancerede I Oras' anerkendte funktionalitetskrav med dine visuelle ideer?

Michael Lammel: Vi havde en idé om, hvordan produktet skulle se ud for at tilfredsstille folks æstetiske ønsker uden at det ville gå på kompromis med funktionaliteten. Oras har masser af velafprøvet teknologi, som vi ønskede at anvende, fx high-end magnetventiler og batterier til berøringsfrie produkter. For at gøre det nye koncept muligt, tilføjede vi avanceret elektronik og software. Og efter min mening er Wellfit-konceptet meget vellykket.

-Hvordan sikrede I balancen mellem funktionalitet og designæstetik?

Michael Lammel: Vi ville aldrig gå på kompromis med funktionalitet eller brugeroplevelsen og arbejdede hårdt for at skabe et design, der ville forbedre de funktionelle aspekter. Et godt eksempel er formen på det ergonomiske håndtag og glaspladens firkantede design. De sikrer et sikkert greb, selv med sæbehænder, og formerne giver muligheden for nemt at indstille, se og mærke vandvolumen og temperatur. Resultatet er, at Oras Esteta fremstår som venligt, praktisk og sjovt at bruge.

-Kørte I på noget tidspunkt fast rent kreativt?

Michael Lammel: Faktisk nej. Når vi observerer mennesker og deres ønsker og samtidig absorberer nye impulser fra udviklingen i materialer, teknologier og nye produktionsmetoder, er vi inspireret til konstant at generere nye ideer. Vi havde altid flere veje at gå under processen, som helt fjernede det med at "køre fast" i projektet.

Oras Esteta Wellfit er tilgængelig hos de fleste Oras forhandlere fra august 2018. For mere information om hele serien, besøg: wellfit.oras.com

candle
Tilmeld

For at få flere tips,
trends og guides

mail Tilmeld nu

Relaterede artikler

Gå på opdagelse i de seneste historier og viden fra Oras.

chevronLeftCircle Alle artikler
Hvordan teknologi kan tilpasse vandhaner til, at opfylde brugernes behov.

Hvordan teknologi kan tilpasse vandhaner til, at opfylde brugernes behov.

Fra mere effektiv installation, til smart overvågning og justering. Kan app-styrede vandhaner, forbedre installatørernes daglige arbejde og vandhane-brugernes brugeroplevelse. Udforsk hvordan i denne...

chevronLeftCircle Læs mere
Sådan rådgiver du dine kunder om bæredygtige armaturer

Sådan rådgiver du dine kunder om bæredygtige armaturer

Efterspørgslen på langtidsholdbare, ressourceeffektive armaturer er større end nogensinde.  Installatører bliver oftere spurgt til råds af kunder om bæredygtige armaturer for kunne at reducere deres...

chevronLeftCircle Læs mere
Manuel eller automatisk – Sådan vælger du det rigtige bruserpanel?

Manuel eller automatisk – Sådan vælger du det rigtige bruserpanel?

Er du på udkig efter bruserpaneler til et kommende projekt? Sørg for, at du til dit næste projekt kender til brusepanelernes mange funktioner, så du kan finde det bruserpanel, der passer bedst til...

chevronLeftCircle Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Abonner på vores nyhedsbrev og få vores nyheder i din indbakke. Hver uge får du vores bedste tips, nyheder, historier m.m.