Blog

Sådan kan du spare vand med berøringsfri armaturer

Skrevet af Oras | 03.08.2020

Knaphed på vand er et globalt problem. Hvad kan vi så gøre ved det?

Vi har alle brug for vand og bruger vand – meget. Lande som Grækenland, Italien og Spanien oplever høj vandbelastning, og ud over den globale kamp mod klimaforandringer er knaphed på vand blevet et stigende problem. Det store spørgsmål er derfor, hvor vi kan begrænse vandforbruget så meget som muligt uden at få en dårligere livskvalitet?

 

Derfor er det vigtigt, at bevare vandressourcerne

Hvis du undrer dig, kan vi starte med at spørge: Hvorfor skal du bekymre dig om at holde øje med, hvor meget vand, der løber ud af et armatur? Og hvor stor en forskel kan du egentlig gøre, hvis du tager et lidt kortere brusebad? Svaret er: Mere end du tror.

  • Varmt vand, der løber, kræver elektricitet. Du sparer på energien, hvis du bruger mindre varmt vand.
  • Hvis du bruger mindre vand, letter du også presset på vores afløbs- og kloakeringssystemer, hvilket medfører færre vedligeholdelsesomkostninger – og giver vores kommuner og regeringer flere penge, som kan bruges andre steder.
  • Bevaring af vandressourcer er med til at forlænge søer og floders levetid, hvilket forbedrer vores miljø og sikrer adgang til grønne og sunde boligmiljøer i fremtiden.

Endelig og i mindre målestok, men mindst så vigtigt, er de penge, du selv sparer. Hvad venter du så på?



Hvad kan jeg gøre?

Hvis du er ny i det her, skal vi alle være mere opmærksomme på, hvor ofte vi tænder for et armatur, og hvor lang tid vi bruger på at tage et brusebad. En familie på fire bruger eksempelvis deres vandhaner ca. 200 gange om dagen.

En familie på fire bruger deres vandhaner ca. 200 gange om dagen

Dertil kommer, at vi spilder en enorm mængde vand, faktisk 420 liter om ugen, kun til tandbørstning – hvis vi lader vandhanen løbe under tandbørstning – så du kan godt se, hvor dybtliggende problemstillingerne er.

 

Fyld vasken med vand, når du vasker op, i stedet for at lade vandhanen løbe.

 

Når du har det i baghovedet, kan vandforbruget skæres ned på mange måder. Det handler om at ændre vaner, men det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort.

  1. Husk at lukke for vandhanen, mens du børster tænder og tænd den igen, når du skal skylle munden.
  2. Der er ingen grund til at tænde for vandet, før du går ind under bruseren. Hop du bare ind og nyd at blive kølet ned et øjeblik. (Det kan også styrke dit immunforsvar og gøre dig i bedre humør.)
  3. Fyld vasken med vand, når du vasker op, i stedet for at lade vandhanen løbe. Sørg for, at opvaskemaskinen er helt fyldt, før du starter den.
  4. Læg en flaske med vand i køleskabet om morgenen, så har du koldt, frisk drikkevand hele dagen. Så skal du ikke lade vandet løbe, til det er koldt.
  5. Fyld vaskemaskine helt, før du vasker. Og spring forvasken over. Den er sjældent nødvendig.

Men … vi ved godt, at der skal en holdindsats til for at gennemføre disse ændringer. Her kommer vores berøringsfri armaturer ind i billedet.

 

Smart måde at spare vand på

Du skal aldrig bekymre dig om vandspild, når du har skiftet til et berøringsfri armatur. Indbyggede sensorer sikrer, at vandet kun løber, når du skal bruge det, og du kan spare op til 50 % uden at tænke over det. Dertil kommer en reduktion af, hvor ofte du berører bestemte flader – og din risiko for at få en infektion.

Med et berøringsfrit armatur kan du spare op til 50 % vand

Med flere smarte funktioner kan du også indstille temperaturen, så du meget hurtigt sparer energi.

Vi har også tænkt på vandmængden. Vores armaturer har indbyggede mængdebegrænsere og det betyder at du skal gøre en indsats for at øge vandmængden.

Lad os gøre en forskel sammen. Lad os træffe smarte valg.