Serie om sundhed og sikkerhed: Mindre opgraderinger, der forbedrer sikkerheden på hospitalet – både nu og fremover

Efter at have oplevet, hvor svært det har været for sundhedssektoren under pandemien, hvordan sikrer bygningsplanlæggere så, at de nuværende og fremtidige hospitaler kan modstå pandemier?

I årtier har hospitaler og andre faciliteter i sundhedssektoren kæmpet med at forhindre smitte på hospitalet (kendt som hospitalsinfektioner), som udsatte både patienter og personale for risiko.

I COVID-19-æraen har denne kamp udviklet sig i sådan en grad, at alle i sundhedssektoren er blevet ekstra opmærksomme på det. Alle, der har med hospitaler at gøre – fra hospitalsdirektører og driftsansvarlige til bygningsplanlæggere og arkitekter – overvejer, hvilke renovationer de kan lave i dag, som forbedrer sikkerheden for patienter og personale, hvilken adfærd man skal tilskynde, og ikke mindst hvordan fremtidens pandemisikrede hospital ser ud.

“Det eneste, vi ved, er, at der kommer til at ske forandringer,” siger Suzanne MacCormick, som er chef for den globale sundhedsafdeling i det amerikanske bygningskonsulentfirma WSP. ”En af de mange ting, vi har lært af denne krise, er, at fleksibilitet ift. plads er afgørende for at optimere resiliens og være klar til at tackle det uvisse.”

Vi har samlet indsigterne fra nogle eksperter i design og byggeplanlægning rundt om i verden for at hjælpe med at svare på disse komplekse spørgsmål. Her er et uddrag af det, vi fandt ud af.

1. Fleksibilitet på afdelingerne og i venteværelserne

Arkitekter mener, at forbedret fleksibilitet ville gøre hospitaler klar til at reagere på det uvisse, hvor afdelinger kan omstilles efter behovet (som f.eks. en pludselig stigning i personer, der skal bruge intensivbehandling).

I en artikel for Architectural Digest om, hvordan pandemien kommer til at påvirke vores bebyggede områder, siger ingeniøren Craig Scully fra Indien: ”Fra et designperspektiv kommer vi nok til at se, at normale patientstuer bliver mere fleksible, så der kan blive plads til flere mennesker, eller så de kan omdannes til intensivafdelinger.”

Nogle personer overvejer endda, om man helt skulle droppe venteværelser, så man undgår forsamlinger af mennesker og dermed mulig smitte. I stedet kan man så udvikle såkaldte ”ventehjørner” rundt omkring på hospitalet.

”Det ville sprede patienterne ud i bygningen – i biblioteket eller sådan noget, hvor de ser et foredrag – i stedet for at sidde samme sted som andre syge mennesker,” fortæller Lionel Ohayon fra designstuen ICRAVE i New York til Architectural Digest.

Op til 80 % af de mest almindelige sygdomme smitter ved berøring, hvilket er grunden til, at berøringsfri armaturer er ved at blive fast inventar på hospitaler.

2. Betydningen af håndhygiejne eksploderer

Mange af os er nok klar over, at WHO anbefaler ”grundig håndvask”, hvilket omfatter at bruge de rigtige håndhygiejneprodukter og korrekt udførelse samt træning af personale. Det anslås, at op til 80 % af de mest almindelige sygdomme overføres ved berøring, enten direkte fra person til person eller indirekte ved at røre den samme overflade.

Op til 80 % af de mest almindelige sygdomme smitter ved berøring

Derfor er automatiske, håndfri enheder såsom berøringsfri håndvaskarmaturer ved at blive normale i både patientværelser, på offentlige toiletter og på intensivafdelinger.

Særligt er berøringsfri armaturer, som er lavet til sundhedssektoren og lavet i rustfrit messing med laminær vandgennemstrømning, ideelle løsninger til at modstå smitsomme sygdomme, der overføres ved berøring. Og indbygget Bluetooth-teknologi gør det nemmere at planlægge automatiske skyl, som kan minimere spredningen af mikrober i stillestående vand.

I 2013 viste en undersøgelse i Canadian Journal of Microbiology, at berøringsfri armaturer er bedre, hvis man vil opnå god håndhygiejne. Forskere fandt frem til, at tilstedeværelsen af mikrober på berøringsfri armaturer var betydeligt lavere end på manuelle armaturer.

3. Fokus på antimikrobielle tiltag og materialer

Kobberoverflader, som allerede benyttes på mange intensivafdelinger, kan dræbe op til 100 % af skadelige mikrober. Det er alment kendt, at kobber og kobberlegeringer (messing, bronze, kobbernikkel) kan holde en lang række mikroorganismer fra døren.

Derudover er mange hospitaler også ved at implementere armaturer med laminær vandgennemstrømning, som er kendt for at reducere spredningen af skadelige mikrober via en aerosolstråle.

Laminær vandgennemstrømning betyder, at man fjerner enheder, der kan forstyrre vandstrålen (heriblandt spredere), som kan sprede små vanddråber i luften, som kan inhaleres og dermed smitte.

COVID-19 har påvirket den måde, som hospitaler er designet og fungerer, markant. Lige fra hvordan patienter og deres nærmeste bydes velkommen, hvordan afdelinger bygges og placeres, til hvilken type armaturer og materialer der benyttes.

Uanset om dit projekt omfatter hurtige sikkerhedsforanstaltninger, eller om du arbejder på en ny bygning inden for sundhedssektoren, så kommer du ikke uden om pandemisikring.