66649743_1703051443159908_562007461502910464_n

Oras søger en ny dygtig ildsjæl til at salgsudvikle og servicere VVS installatører og grossister i området Fyn og Sydjylland.

Jobbet

Som salgskonsulent i Oras bliver du en del af branchens stærkeste armatur salgs-team, og du vil med reference til direktøren få salgs- og kundeansvaret for eget område.

Jobbet omfatter teknisk salg og rådgivning til grossister og installatører. Oras tilbyder frihed under ansvar og en spændende hverdag, hvor du vil være tæt på kunderne, deltage på messer og udstillinger samt medvirke til den videre salgsudvikling.

Kvalifikationer

Du kender måske til branchen og markedet men vigtigst er dog, at du har dokumenterede gode resultater og erfaringer med teknisk salg og udvikling af kunder.

Vi ser gerne, at du har dokumenteret erfaring indenfor

  • Projekt og Detail salg
  • Opsøgende salg
  • Rådgivning og samarbejde med professionelle partner
  • Samarbejde med rådgivende ingeniører
  • Godt kendskab til VVS-branchen


Som person er du ”Hunter”, og du kan lide og har succes med at skabe nye afsætningsmuligheder. Du er udadvendt og god til at skabe relationer, og du møder folk i øjenhøjde. Hos kunder og kollegaer er du kendt for din ligefremme væremåde og høje professionalisme, og du afstemmer krav og forventninger. Du kan fint se dig selv som del af et ambitiøst team, hvor kvalitet, samarbejde og resultater er værdier, der vægtes højt.

Interesseret?

Er du klar til at gøre en stor forskel i en spændende virksomhed og branche, så mail din ansøgning og CV i Word eller PDF til: Kasper.Thomsen@Oras.com – Emne: Ansøgning salgskonsulent Fyn/Syd

Ansøgningsfrist: 15. september 2019 - tiltrædelse 1. november 2019 eller snarest muligt.


Jobbet aflønnes på et attraktivt niveau med firmabonus, fri bil, telefon, hjemmekontor og pension.


Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon +45 2145 3080.


Alle henvendelser behandles fortroligt.