Brusere bruger en betydelig mængde vand. Som et tip til dit næste boligprojekt, kan du her se hvordan smarte brusere kan reducere din bygnings vand- og energiforbrug.
Selv om 70% af planetens overflade er dækket af vand, er mindre end 1% til rådighed for humant brug. Og som den globale befolkning vokser, så gør efterspørgslen efter rent, sikkert ferskvand til brug i boliger over hele verden det også.
Ifølge EU, som i løbet af de sidste 30 år har bidraget væsentligt til at forbedre vandmængden og -kvaliteten i alle medlemsstaterne, er en forbedring af effektiviteten i vandforbruget en topprioritet. Mens private boliger tegner sig for lidt over 10% af vandforbruget i Europa, er det at sikre vandbesparelse i vores hjem et vigtigt skidt at tage for, at bevare vores dyrebare ressourcer i fremtiden.
Fremtiden for beboelsesejendomme med lavt forbrug
Flere og flere beboelsesejendomme vil kræve energieffektivitet i alle aspekter af huset, både for at sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og for at reducere de samlede forbrugsomkostninger.
Med en stadigt voksende befolkning, urbanisering og udfordrende virkninger af klimaændringerne skal fremtidens bygninger være parate til at fungere effektivt på trods af begrænsede vandforsyninger.
Gør en forskel med den rigtige bruser
I planlægningen af lav-forbrug beboelsesejendomme, spiller valget af det rigtige brusersæt en afgørende rolle. Det er her det tredjestørste forbrug af vand indendørs foregår og stedet, hvor vi bruger 66% af alt vores varme vand.
Vi bruger 66% af alt vores varme vand i badet.
Dette spilder værdifulde ressourcer og fører til høje el-omkostninger for forbrugeren og bygningen som helhed. Ved at tage hensyn til smarte badeværelsesinstallationer fra starten, kan arkitekter og projektplanlæggere bygge fundamentet for en ressourceeffektiv brug af vand og elektricitet i deres byggeprojekter.
Løftet om smarte brusere med lav gennemstrømning
I takt med at hjemmet bliver mere intelligent, så bliver vores brusere det også. Men hvad er en smart bruser, og hvordan kan armaturer med lav gennemstrømning hjælpe det private hjem med, at reducere vand- og energiforbruget? Her er hvad du skal vide til dit næste byggeprojekt.
Hvad er en bruser med lav gennemstrømning?
Den vandbesparende teknologi i bruserhoveder med lav gennemstrømning, styrer og begrænser mængden af vand, der strømmer gennem bruseren. Dette kan hjælpe med at reducere vandforbruget med 50 %, mens der stadig kan nydes et komfortabelt bad, hvor der ikke gås på kompromis med bruseoplevelsen.
Arkitekter og planlæggere kan vælge mellem en række avancerede og elegante produkter med lav gennemstrømning, som er specielt designet til at matche forskellige indvendige stilarter og reducere vandforbruget gennem enkle løsninger.
Hvis du leder efter mere vejledning om at finde den rigtige vandbesparende håndbruser til dit projekt, kan du finde mere i vores guide.
Spar vand med smarte brusehoveder
De avancerede teknologier i smarte brusere, giver brugerne mulighed for at følge deres badevaner og justere deres vandforbrug til deres præferencer, i takt med at de tager brusebad.
Den nye Oras digitale håndbruser leveres med en praktisk skærm, der måler forbrug og temperatur i realtid.
En digital håndbruser kan hjælpe brugerne med at spare på vandet ved at give feedback i realtid om deres brusevaner.
Et LED lys skifter farve fra grøn til rød, når vandforbruget er for højt. Og takket være indbygget Bluetooth kan brugerne følge deres forbrug på Digital Håndbruser App. Dette kommer ikke kun med den positive effekt at informere brugerne om deres vandforbrug, men bringer også en elegant, moderne bruseoplevelse ind i dine bygninger.
Reducer bygningens samlede energiforbrug
Et minut under et varmt brusebad bruger den samme mængde elektricitet, der er nødvendig for at drive lyset i et hjem en hel dag. Dette er en stor del af vores daglige energiforbrug.
Det at vælge det rigtige brusersæt kan nemt reducere energiforbruget. Ved at tilbyde et bruserhoved med lav gennemstrømning, er brugerne i stand til at nedbringe deres forbrug betydeligt samtidig med, at de kan følge deres forbrug.
Oras’ digitale håndbruser drives af vandkraft og har derfor ikke behov for batterier, når skærmen og LED lyset skal drives. Disse oplysninger er med til, at ændre brugsvaner og vil bidrage væsentligt til at reducere bygningens samlede energiforbrug og el-omkostninger.
Efterhånden som vores klima ændrer sig og ressourcer nedbrydes, tæller hver dråbe vand, vi bruger. Derfor er der flere og flere vandbesparende og energieffektive løsninger til rådighed for projektmarkedet. Til fremtidige projekter på boligbyggerier er det værd, at overveje hvordan smarte bruserhoveder med lav gennemstrømning kan spille en rolle i at spare ressourcer og holde omkostningerne nede.