Har du nogensinde drømt om at renovere dit hus helt efter dit eget hoved? Det gjorde Susanne. Find ud af, hvordan hun med stilfuldt design, SMART funktionalitet og bæredygtighed skabte sin drømmebolig, der vil spare hende for energi og penge fremover.
Vi kan alle fantasere om vores drømmebolig. I 2021 forvandlede Susanne, hendes kæreste og deres 1-årige datter denne drøm til virkelighed. Efter at have købt et hus, hvor tiden havde stået stille siden 1980'erne, besluttede de sig for at renovere hele ejendommen og installerede en række armaturer i badeværelse og køkken, der gav huset et helt personligt præg.
For Susanne og hendes kæreste var der mange spørgsmål at tage stilling til, da renoveringen skulle planlægges. "Hvor skal køkkenvasken være? Hvilket armatur ønsker vi i gæstebadeværelset? Skal vi have badekar, og skal det store badeværelse så udvides?"
Som mange andre, brugte Susanne internettet som inspirationskilde ved at søge efter de seneste indretningstendenser. Hun rådførte sig løbende med sin kæreste, der som tømrer havde ansvar for at holde opsyn med renoveringens praktiske aspekter. Detaljefokus var afgørende. Alt lige fra rørføring til bruserens placering skulle være perfekt, så det var vigtigt at arbejde sammen med vvs-installatører, der kunne omsætte deres planer i praksis.
Stilfuldt design udslagsgivende
Det hårde arbejde med at indrette drømmeboligen er ikke besværet værd, hvis ikke man kan glæde sig over resultatet. For Susanne var design det udslagsgivende. Hun ville have et elegant og stilfuldt udtryk i hele boligen, der passede godt til hendes øvrige indretningsvalg.
Matsorte armaturer var den perfekte løsning for Susanne og hendes kæreste. De gav en iøjnefaldende kontrast til hjemmets beige baggrundsfarve. Den særlige overflade er også med til at skjule vandstænk og er nem at holde ren.
Et klart fokus på bæredygtighed vejledte beslutningsprocessen
Udover krav om anvendelighed og elegance var renoveringen også generelt styret af et ønske om at spare på vand, energi og materialer.
Det indebar, at bæredygtighed blev tænkt ind i hvert eneste aspekt af renoveringen – fra naturbaserede elementer til genbrugsmøbler, som fik nyt liv.
Sådan planlægger du vand- og energibesparelser fra dag 1
Ressourcerne skal beskyttes – også når renovationen er afsluttet. For Susanne og hendes kæreste var det vigtigt at kunne spare på vand og energi i hverdagen fremover.
Så da de skulle vælge armaturer og brusesystemer, var elementer med vand- og energibesparende funktioner ikke til at komme udenom.
Gæstebadeværelset: SMART funktionalitet giver bæredygtighed med stil
Berøringsfrie armaturer forbindes tit med offentlige toiletter. Men Susanne stillede store krav til ressourceeffektivitet og design, så hun tøvede ikke med at vælge smart teknologi til hjemmet.
Med SMARTE sensorer forebygger teknologien ikke kun unødvendigt vandforbrug. Den forbedrer også håndhygiejnen og giver et friskt udtryk med et moderne, minimalistisk design.
Køkkenet: En kombination af det bedste fra begge verdener
I køkkenet gjaldt det om at kombinere et effektivt ressourceforbrug med funktionalitet og komfort i et perfekt design.
Til køkkenbordet valgte Susanne derfor et hybridarmatur med både berøringsfrie og manuelle greb.
Det sikrer ikke kun en mere bekvem og hygiejnisk køkkenrutine – armaturet kan betjenes uden berøring, når fingrene er fedtede af madlavning – det er også med til at kontrollere vandtemperatur og -forbrug.
“Dette køkkenarmatur er perfekt. Det har alle de funktioner, du har brug for. Et temperaturdisplay viser den nøjagtige temperatur og giver signal, hvis vandet bliver for varmt. Ikke alene er det en nyttig sikkerhedsfunktion. Det hjælper os også til at spare på energien og sikrer, at vandet kun løber, når vi faktisk skal bruge det."
Det store badeværelse: De små ting, der gør en forskel
Sikkerhed og bæredygtighed var ikke kun hovedprioriteter i køkkenet, men også i det store badeværelse. Med en etårig datter var det altafgørende for den nye familie at forebygge risiko for forbrænding og skoldning på badeværelset.
Oras Vega med integreret ECO-knap sikrede både perfekt sikkerhed og miljøvenlig brug. Ved at indstille armaturet til en behagelig standardtemperatur minimeres risikoen for skoldning, mens der spares på ressourcerne i de daglige badeværelsesrutiner.
Renovationsprojektet gav familien mulighed for at realisere endnu en drøm: Nemlig at skabe et hyggeligt område til afslapning med afrundet badekar og små dekorative indslag, der gør deres tid på badeværelset mere stemningsfyldt.
Kombinationen af et elegant badekararmatur med en håndbruser med lavt flow samt en matchende matsort regnbruser gav et samlet æstetisk udtryk for deres personlige værdier om sikkerhed og bæredygtighed. Armaturets integrerede EcoFlow-begrænser og temperaturstop på 38° C er med til at spare på vandet og sørge for en fuldstændig tryg og komfortabel wellnesszone.
Når Susanne ser tilbage på renoveringen er hun meget begejstret for det endelige resultat.
"Der var mange valg, der skulle træffes, men det har været en mindeværdig og positiv oplevelse, og resultatet er den drømmebolig, vi ønsker for os selv og vores datter."