Blog

Hvordan gør du dit brusehoved rent?

Skrevet af Oras | 06.09.2021

Sådan bliver dit brusehoved så godt som nyt igen.

Giver dit brusehoved ikke et ligeså godt bad, som det plejede at gøre, eller har det mistet sin glans? Over tid kan dit brusehoved komme til at se slidt ud eller miste vandtryk, på grund af tilstoppede dyser.

Heldigvis behøver du ikke altid at investere i dyre rengøringsmidler fyldt med kemikalier. Oftest er en grundig rengøring nok til at løse dine problemer og chancerne er store for at, du allerede har alle de værktøjer og rengøringsmidler i dit hjem.

Sådan kommer du i gang.

Hvis vandstrålerne fra brusehovedet er uregelmæssige, eller vandtrykket er lavt, er det værd at rengøre brusehovedet.

 

Ofte indser du først, at dit brusehoved har brug for en grundig rengøring, når der er et pludseligt fald i vandtrykket eller vandstrålerne kommer ud i forskellige retninger.

 Især når man bor i et område med hårdt vand, så er opbygning af kalkaflejringer næsten uundgåeligt over tid. Dette kan føre til tilstoppede dyser, der påvirker vandgennemstrømningen og udseendet på din håndbruser.

 Men ingen grund til panik. Her er et par enkle tips til at få dit brusehoved tilbage til så god som ny.

 

1. Vælg det rigtige rengøringsmiddel

Der er ingen grund til at bruge aggressive rengøringsmidler, såsom blegemidler eller barske kemikalier. Faktisk kan de endda ende med at beskadige overfladen på dine armaturer.

Der er mange ikke-giftige metoder, der viser sig at være mere bæredygtige og effektive til at få brusehovedet til at holde i lang tid.

I de fleste tilfælde er en blanding af eddike og vand eller milde rengøringsmidler (pH 6-9) allerede tilstrækkelige til at dræbe bakterier og vil beskytte overfladen af dit brusehoved.

 

 

2. Beskyt dine overflader ved at påføre rengøringsmidlet korrekt

Ved at påføre rengøringsmidlet direkte på håndbruseren, risikerer du at rengøringsmidlet kommer ind i dele af konstruktionen, hvor det ikke kan skylles ud igen – dette kan forårsage, at materialet håndbruseren er lavet af bliver beskadiget og defekt over tid.

Sprøjt i stedet rengøringsmidlet på en blød klud og tør brusehovedet af, bagefter skyller du brusehovedet med varmt vand for at fjerne resterne af rengøringsmidlet.

 

3. En dybere rengøring:

Hvis du vil have en dybere rengøring, skal du overveje eddikemetoden. En 50/50 blanding af hvid eddike og vand er en af de mest effektive rengøringsløsninger til et rent brusehoved. Syrerne kan effektivt løse kalk, mineraler og andre aflejringer, der akkumuleres over tid. (Bemærk, at neutrale rengøringsmidler normalt er et bedre valg til generel rengøring af kromoverflader.)

 

  1. Tør så meget snavs af dyserne i brusehovedet, som du kan.

  2. Hvis det er muligt, skal du fjerne brusehovedet fra slangen og dyppe brusehovedet i eddikeblandingen.

    De fleste moderne brusehoveder kan let afmonteres fra brusesystemet. Når du har skruet brusehovedet af, skal du placere det i en beholder med hvid eddike og vand og lad det trække i et par timer.

    Hvis du ikke kan fjerne brusehovedet fra dit brusesystem, du kan hælde eddikeblandingen i en plastikpose og fastgøre det omkring dit brusehoved med en strips eller elastik.

    I begge tilfælde skal du sørge for, at håndtaget på håndbruseren ikke er helt nedsænket i eddikeblandingen for, at undgå, at rengøringsopløsningen kommer ind i selve håndbruseren.



  3. Fastgør brusehovedet på brusesystemet igen, eller fjern plastikposen, og lad varmt vand løbe gennem hovedet for at løsne snavset.

    For at forhindre opbygning af aflejringer og for en nem rengøring kan du tørre dit brusehoved af med et eddikebaseret rengøringsmiddel regelmæssigt. Dette vil hjælpe med til, at undgå ophobning af kalk og reducere væksten af bakterier. Sørg altid for at skylle brusehovedet grundigt efter at have brugt det eddikebaserede rengøringsmiddel.

Pas på ikke at bruge for stærke rengøringsmidler, når du rengør brusehovedet.

 

Er det tid til at investere i et nyt brusehoved?

Til sidst skal du overveje, hvor gammel dit brusehoved er. Er det nogensinde blevet udskiftet?

Det varme og fugtige miljø på vores badeværelser giver de perfekte betingelser for korrosion over en længere periode – og vores brusehoveder er ikke en undtagelse.

Nogle gange er der ingen vej udenom at investere i et nyt brusehoved. Heldigvis er opgradering af dit brusehoved en nem, billig løsning, der ikke kræver meget tid eller kræfter. Du kan kigge rundt og finde den rette model til dit brusebad her.

 

En regelmæssig rengøring kan få dit brusehoved tilbage på ret køl, øge vandgennemstrømningen og din samlede bruseoplevelse.

Ved at have en regelmæssig rutine vil bliver tiden og kræfterne brug på rengøring reduceret og forlænger brusehovedets levetid.