Hospitalsstudie: Færre mikrober i berøringsfri armaturer end konventionelle etgrebsarmaturer

I 2008, gennemførte det Nordiske Vand- og Materialeinstitut en undersøgelse af armaturer for, at undersøge effekten af armaturer til hospitalshygiejne. Forskningen blev gennemført på et stort finsk universitetshospital, hvor traditionelle etgrebsarmaturer og to forskellige slags elektroniske berøringsfri armaturer blev sammenlignet. Der blev taget prøver på armaturernes overflade, vand og biofilm (armaturets strålesamler). Armaturerne, der blev taget prøver fra, sad så ens miljøer som muligt, dvs. fra samme eller lignende afdelinger. Forskningen blev finansieret af Regionsrådet i Satakunta og Oras Ltd.

Armaturerne der blev undersøgt var Oras Electra 6150G (ny model), Oras Electra 6204 (gammel model) samt Oras Safira 282 (etgrebsarmatur). Den strukturmæssige forskel på det to elektroniske armaturer er stedet, hvor koldt og varmt vand blandes. I den nye model (6150G) blandes vandet inde i selve armaturet og i den gamle model (6204) bliver vandet blandet ca. 50 cam før armaturet.

Prøverne blev analyseret for koncentrationen af mikrobiologiske parametre og parametre, der viser den tekniske kvalitet af drikkevandet. De mikrobiologiske analyser inkluderede Escherichia coli, Clostridium difficile, Pseudomonas aeruginosa, Klebsiella sp., Coliforme bakterier, intestinale enterokokker, Legionella spp., Heterotrofisk pladeantal (HPC, der repræsenterer dyrkbar mikrobiel biomasse) og adenosintrifosfat (ATP, der repræsenterer levedygtig mikrobiel biomasse). Alle anvendte analysemetoder var enten internationalt eller nationalt standardiseret eller videnskabeligt udgivet.

Resultaterne fra overfladeprøverne, der blev taget fra de ydre overflader på armaturerne viste, at mængden af levedygtig mikrobiel biomasse på berøringsfri armaturer var lavere end på etgrebsarmaturer. Så på etgrebsarmaturer er der flere spor af menneskelige kontakter, dvs. forurening end på overfladen af elektroniske berøringsfri armaturer. Resultaterne viser, at de berøringsfri armaturer er overlegne i forhold til overfladehygiejne sammenlignet med etgrebsarmaturer.

Vand fra armaturerne samt vandet, der kommer ind til hospitalsbygningen var af tilsvarende mikrobiologisk og kemisk kvalitet, så hospitalets vanddistributionsnet ikke påvirker vandkvaliteten.

Derudover blev interessante resultater opnået fra biofilmprøverne (armaturets strålesamler) gennem HPC- og ATP-analyse. Resultaterne viser, at ”den nye model”, Oras Electra 6150G berøringsfri armatur, har mindre kultiverbar og levedygtig mikrobiel biomasse i armaturets strålesamler.

Individuelle mikrobearter var til stede enten i meget små mængder eller slet ikke. Der blev ikke fundet signifikante forskelle mellem armaturtyperne.

Lignende resultater af den mikrobiologiske kvalitet af ”den nye model” Oras Electra 6150G berøringsfri armatur (vandet blandes i selve armaturet) er også indført i andre internationale videnskabelige undersøgelser. De elektroniske berøringsfri armaturer har langt bedre overfladehygiejne end etgrebsarmaturer. Der er ingen forskel i vandkvaliteten mellem disse to typer armaturer. (Bédard et al., 2016, Charron et al., 2015).

Konklusion

• Berøringsfri elektroniske armaturer havde signifikant mindre mikrobiel biomasse på overfladerne end etgrebsarmaturer. På de undersøgte overflader, var mikrober hovedsageligt fra menneskelig oprindelse, så resultaterne kan anvendes for, at opnå passende håndhygiejne.
• Vandet fra armaturerne var kemisk af ensartet kvalitet, ingen forskelle mellem armaturerne.
• Det nye berøringsfri armatur (Oras Electra 6150G) havde mindre mikrobiel biomasse i armaturets strålesamler end både den gamle model berøringsfri armatur (Oras Electra 6204) og etgrebsarmaturet.
• Hygiejneniveauet for vandledningen og overflader på et hospital er blandt de vigtigste ting for, at forebygge nosokomielle infektioner. Elektroniske berøringsfri armaturer kunne yderligere hjælpe med, at nå de målsatte hygiejne niveauer.

Riika Mäkinen, Senior Researcher, Ph.d.

Satakunta University of Applied Sciences, WANDER Nordic Water and Materials Institute

Bédard E, Prévost M, Déziel E. 2016. Pseudomonas aeruginosa in premise plumbing of large buildings. MicrobiologyOpen 5: 937–956. DOI: 10.1002/mbo3.391

Charron D, Bedard E, Lalancette C, Laferriere C, Prevost M. 2015. Impact of electronic faucets and water quality on the occurrence of Pseudomonas aeruginosa in water: a multi-hospital study. Infect Contr Hosp Epidemiol. 36(3), 311-319. DOI: 10.1017/ice.2014.46

Mäkinen R., Miettinen I.T., Pitkänen T., Kusnetsov J., Pursiainen A., Kovanen S., Riihinen K., Keinänen-Toivola M.M. (2013) Manual faucets induce more biofilms than electronic faucets. Canadian Journal of Microbiology, 59(6), 407–412. DOI: 10.1139/cjm-2013-0131