Oras lancerer et unikt tre-step installationssystem, der gør VVS installatørernes hverdag lettere. Med det nye system, er installationen af armaturerne sikker, hurtig og nem – og det kan spændes med én hånd.Oras 3S-Installation er blevet udviklet for, at hjælpe og lette hverdagen for de professionelle installatører. Det ny 3S-Installation tilbyder en helt ny installationsløsning, der består af en innovativ bespændingsdel og en fleksibel skruetrækker. En hurtig tre-steps løsning og brugervenlige værktøjer gør det nemmere og hurtigere at udføre installationen – dermed kan der installeres flere armaturer per arbejdstime og dag.
”Oras 3S-Installation er baseret på en ny, integreret struktur. I stedet for, at have separate dele, så er alle dele samlet i 3S,”siger Kasper Thomsen, Country Manager i Oras Danmark.
Installationen af armaturer har været gjort på samme måde i årevis. VVS installatørerne skal ofte udføre deres arbejde i akavede stillinger og samtidig bruge flere forskellige dele til selve installationen.
Flere fordele
Det ny 3S-Installation giver de professionelle flere fordele. Systemet er fleksibelt og kan anvendes både til stålvaske og porcelænsvaske, der varierer i tykkelsen mellem 1 mm til 40 mm. Støttepladen bruges som hjælp, når armaturet installeres på en tynd vask, så det bliver stabiliseret. Den innovative bespændingsdel er nem og hurtig at spænde hvilket er med til, at give installatørerne en effektiv hverdag, da der kan installeres flere armaturer per dag.
”Tilbagemeldingerne fra installatørerne, som har prøvet det nye system er positive. De ligger især vægt på, at det er hurtigt og let og dermed en smart løsning,” siger Kasper Thomsen.
Alle materialerne, som 3S-Installation er lavet af er af den vanlige Oras kvalitet. Bespændingsdelen er lavet i materiale af høj kvalitet, der har en høj mekanisk styrke og kemisk modstand. Materialet er ligeledes langtidssikret mod deformation – op mod 20 års holdbarhed. Bolte og møtrikker er udført i rustfri stål, der er stærkere end messing. Den bløde, grebsvenlige overflade på bespændingsdelen forebygger rotation under monteringen. Løsningen kan også anvendes på steder med begrænset plads.
Oras 3S-Installation består af:
En ny bundpakning, der sidder på armaturet
En ny bespændingsdel, med grebsvenlig overflade
En fleksible installationsnøgle
For mere information om Oras 3S-Installation
Oras Group er en stærk europæisk leverandør af sanitetsartikler: markedsleder i Norden og førende i det kontinentale Europa. Virksomhedens mission er, at gøre brugen af vand let på en bæredygtig måde – visionen er, at blive europæisk markedsleder på avancerede sanitetsartikler. Oras Group har to stærke brands, Oras og Hansa. Hovedkontoret ligger i Rauma, Finland, og virksomheden har fire fabrikker: Burglengenfeld (Tyskland), Kralovice (Tjekkiet), Olesno (Polen) og Rauma (Finland). Oras Group har 1.400 ansatte fordelt på 20 lande. Oras Group er ejet af Oras Invest, et familieejet selskab.